Spørger du, hvad en hjemmeside koster, får du et svar, der er for bredt til at bruge. Shopifys danske blog angiver for eksempel et spænd på 7.000 til 970.000 kr. pr. projekt. Tallet er ikke forkert, men det siger ikke noget om din hjemmeside.
Det, du kan bruge, er at forstå, hvad du betaler for. Så kan du se, om et tilbud er dyrt, eller om det bare indeholder mere end det andet.
Det betaler du for én gang
Et tilbud består som regel af de samme dele, også når de hedder noget forskelligt.
- Planlægning: Hvilke sider skal der være, og hvad skal de få besøgende til at gøre?
- Design: Bliver der tegnet et unikt design, eller bliver et færdigt tema tilpasset?
- Opbygning: Selve arbejdet med at få siden til at virke på computer og mobil.
- Indhold: Tekster, billeder og eventuelt video. Her skal du spørge, hvem der laver det.
- Flytning: Hvis du har en side i dag, skal indholdet og de gamle adresser flyttes med.
- Test og oplæring: Nogen skal teste siden, og du skal lære at rette i den.
Tre valg flytter prisen mest
Hvor mange forskellige sidetyper du skal bruge. Tyve undersider, der er bygget ens, koster ikke meget mere end fem. Prisen stiger, når hver side skal se anderledes ud.
Om siden skal tale med andre systemer. Booking, økonomisystem, lagerstyring eller medlemslogin kræver udvikling og test, og det skal vedligeholdes, når de andre systemer ændrer sig.
Hvem der skriver teksterne. Det undervurderes tit. Skriver du selv, sparer du penge, men projektet står stille, indtil du er færdig. Aftal en dato for, hvornår teksterne skal være klar.
Det betaler du for hvert år
Her gemmer de store forskelle sig ofte. Sørg for, at alle tilbud har en pris på disse punkter:
- Domæne, altså din adresse på nettet
- Hosting, altså den server, siden ligger på
- Opdatering af system og udvidelser
- Licenser til betalte temaer eller udvidelser
- Backup og overvågning
- Support og timepris på ændringer
Sammenlign over tre år
Læg prisen for at bygge siden sammen med den løbende pris i tre år. Det giver et tal, du kan sammenligne. Her er et regneeksempel med opdigtede tal:
| Tilbud A | Tilbud B | |
|---|---|---|
| Opbygning | 40.000 kr. | 25.000 kr. |
| Løbende pris pr. måned | 500 kr. | 1.200 kr. |
| Løbende pris i 36 måneder | 18.000 kr. | 43.200 kr. |
| Samlet pris over 3 år | 58.000 kr. | 68.200 kr. |
Tilbud B ser billigst ud på forsiden af tilbuddet, men er dyrest over tid. Spørg også, hvad du står tilbage med, hvis du stopper efter de tre år. Ejer du siden, eller lejer du den?
Spørgsmål, der afslører et for lavt tilbud
Et lavt tilbud kan være helt rimeligt, hvis der er sagt fra over for noget. Spørg derfor:
- Hvor mange rettelsesrunder er med, og hvad koster den næste?
- Er flytning af det gamle indhold med i prisen?
- Hvad koster det, hvis vi vil have en ny sidetype om et halvt år?
- Hvem betaler, hvis en opdatering får siden til at gå i stykker?
Skriv svarene ind i aftalen. Har du brug for flere spørgsmål, så læs vores guide til, hvordan du vælger webbureau.
Hvornår giver det mening at betale mere?
Det dyreste tilbud er ikke automatisk det bedste, men en højere pris er rimelig, hvis den dækker noget, du selv ville bruge tid eller penge på: tekster, der er skrevet til din målgruppe, en grundig flytning af en eksisterende side, eller en fast person, du kan ringe til. Bed bureauet om at pege på præcis, hvad den ekstra pris går til. Kan de ikke det, har du fundet noget at forhandle om.