Tre tilbud på den samme hjemmeside kan se ens ud og stadig dække over tre vidt forskellige aftaler. Forskellen står sjældent i overskrifterne. Den står i det, der ikke er nævnt: hvem der laver arbejdet, hvad der sker efter lancering, og hvem der ejer det færdige resultat.
De ni spørgsmål her er lavet til at få det frem, før du har skrevet under. Stil dem på mail, så du har svarene på skrift og kan sammenligne dem bagefter.
1. Hvem laver arbejdet?
Mange bureauer bruger freelancere eller underleverandører. Det er ikke et problem i sig selv, men du skal vide det. Spørg, hvem der designer, hvem der bygger, og hvem du taler med, når noget går galt. Spørg også, om det er de samme mennesker, du mødte til salgsmødet.
2. Må jeg tale med en kunde, I har lavet en lignende side for?
Et referencecase på bureauets egen hjemmeside er skrevet af bureauet. En telefonsamtale på ti minutter med en kunde fortæller mere. Spørg kunden, om projektet holdt tiden og prisen, og hvor hurtigt de får svar i dag.
3. Hvad er med i prisen, og hvad koster ekstra?
Bed om en liste over, hvad der er inkluderet: antal sidetyper, antal rettelsesrunder, tekster, billeder, flytning af indhold fra den gamle side, og oplæring. Spørg også, hvad en time koster, når du bagefter ønsker en ændring. Vi har skrevet en særskilt guide til, hvordan du læser et tilbud på en hjemmeside.
4. Hvem ejer domæne, kode, design og tekster?
Det er det spørgsmål, der koster mest, hvis det først bliver stillet, når du vil skifte leverandør. Svaret skal stå i aftalen. Se vores tjekliste over, hvad du skal eje af din egen hjemmeside.
5. Hvad sker der efter lancering?
Spørg, hvem der opdaterer systemet, hvem der tager backup, og hvor hurtigt nogen reagerer, hvis siden er nede. Få det skrevet ned som en konkret svartid. “Vi er altid klar til at hjælpe” er ikke en aftale.
6. Hvad gør I med de adresser, vi har i dag?
Hvis du allerede har en hjemmeside, har dens sider adresser, som Google og andre sider kender. Bliver de ændret uden at blive sendt videre til de nye adresser, risikerer du at miste besøgende fra Google. Det hedder en redirect, og bureauet skal kunne fortælle, hvordan de håndterer det. Får du et undvigende svar, så vær på vagt.
7. Kan jeg selv rette tekster og billeder?
Bed om at se det. Få bureauet til at vise dig, hvordan du retter en tekst og skifter et billede i et system, der ligner det, du får. Spørg også, om systemet er et almindeligt system som WordPress, eller om det er bureauets eget. Et system, kun ét bureau kan arbejde i, gør det dyrt at skifte.
8. Hvordan ser vi, om det virker?
Aftal, hvad siden skal kunne, før den bliver bygget: flere henvendelser, flere bookinger eller salg. Spørg, hvordan det bliver målt, og hvem der ejer målingen. Målekonti skal stå i din virksomheds navn, så de følger med, hvis du skifter bureau.
9. Hvordan kommer jeg ud af aftalen?
Spørg til bindingsperiode, opsigelsesvarsel, og hvad du får udleveret, når du stopper. En god leverandør kan svare på det uden at blive sur. Det er lettere at forhandle, mens du endnu ikke har skrevet under.
Tre svar, du skal stoppe op ved
Garanti for placeringer på Google. Google skriver selv, at ingen kan garantere en førsteplads. Et bureau, der lover det, lover noget, de ikke selv bestemmer over.
“Det er bare en månedlig betaling, så er alt med.” Månedspriser kan være helt fine, men spørg, hvad du samlet har betalt efter tre år, og om du ejer noget som helst, når du stopper.
Ingen vil sætte svaret på skrift. Hvis et løfte kun findes mundtligt, findes det ikke, den dag I er uenige.
Sådan bruger du svarene
Sæt svarene op i et regneark med ét bureau i hver kolonne og ét spørgsmål i hver række. Så ser du hurtigt, hvor der er huller. Det billigste tilbud er ofte det med flest tomme felter, og et tomt felt bliver gerne til en ekstraregning senere.